16 May
2024
Hvad kræver ledelse af selvstyrende teams?
Af Carsten Hornstrup, Ph.d. og Ole Dalvang M.Sc.
Indledning
En af tidens varmeste trends er indførelsen af selvstyrende teams på sundheds- og ældreområdet. Selv om det ikke er første gang denne løsning afprøves i en kommunal sammenhæng, er der meget der tyder på, at der er noget mere alvor bag initiativerne denne gang. Udfordringer med bl.a. et relativt højt sygefravær og manglende personaleressourcer – ofte kombineret med et højt og dyrt vikarforbrug, er nogle af de centrale årsager, sammen med et ønske om mere sammenhæng og færre kontakter for borgerne.
Det spørgsmål vi adresserer her er, hvad det kræver af ledelsen, hvis det skal lykkes at implementere selvstyrende teams. Baseret på erfaringer fra arbejdet i en række danske kommuner, kombineret med deltagelse i mange tidligere forsøg med selvstyrende teams, vil vi opstille tre forskellige perspektiver på ledelsesopgaven:
- Ledelse af det selvstyrende team
- Ledelse af personerne i teamet
- Ledelse af teamet og omgivelserne